Oktober nyhed – 2017.

Vigtige ændringer hos Anglo-Corp Limited

Anglo-Corp koncernen skifter ejer.

Kai Jensen har solgt sit livsværk til Jens Gadegaard med overtagelse den 1. november. Dermed stopper Kai Jensen sit mangeårige virke i professionen, der omfatter etablering af virksomheder verden over samt opbygning af foundations og fonde i en række offshore jurisdiktioner.  Kai Jensen er kendt som den danske guru i sin profession og går nu på pension.

Koncernen har aktive selskaber i England, Seychellerne samt i Saint Vincent og Grenadinerne i Caribien.

Sue Connolly fortsætter som daglig leder af et team i britiske Anglo-Corp Limited, der desuden omfatter Helle Muschamp, der som administrationschef er støttet af Anja Scaife. Alle med flere års erfaring i branchen og hos Anglo-Corp Limited. De fleste vil nikke genkendende til disse nøglefolk.

Anglo-Corps direktion samt medarbejdere siger tak for mange års samarbejde med flere hundrede danske klienter spredt verden over og ser frem til fortsat at betjene danske erhvervsfolk over hele kloden med behov for fortrolige og skattevenlige konstruktionsløsninger.

Back to Top